Skip to main content
Gebyrfri ombookningReduceret depositumPrisgaranti

Yogarejse til Cha Am, Thailand

Halvpension, udflugter og daglig yoga med dansk yogalærer

Yogarejse til Cha Am, Thailand

13 dage med daglig yoga, halvpension og udflugter

Velkommen til vores yogarejse, som er en rejse for dig, der ønsker at kombinere varme dage i Thailand med daglig yoga, meditation, ro og tid til at mærke efter. Rejsen er tilrettelagt med fokus på nærvær, åndedræt og balance, og du bliver mødt af både natur, strand og et fællesskab i trygge rammer.

Vi har inkluderet direkte fly, dansk rejseleder og dansk yogalærer hele vejen, direkte transfer og ophold i skønne værelser. Der er også inkluderet halvpension, adgang til pool og guidede udflugter i området. Du kan frit benytte tennisbane og fitnesscenter, og vil du opleve området på to hjul, kan cykler lejes mod et tillæg.

Og det allerbedste; hotellet har egen golfbane lige ved døren. 

Programmet kort:

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst til retrætet i Cha am
Dag 3: Yoga og mediation
Dag 4: Halvdagstur til Cha am beach
Dag 5: Halvdagstur til Pa La-U Waterfall
Dag 6: Yoga og afslapning
Dag 7: Halvdagstur til Khao Takiab Nuea Beach
Dag 8: Halvdagstur til Phraya Nakhon Cave
Dag 9:  Egentid og yoga
Dag 10: Aftentur til Hua Hin Night Market
Dag 11: Halvdagstur til stranden i Hua Hin
Dag 12: Afgang til Bangkok
Dag 13: Hjemkomst til Danmark

Programmet er vejledende. Ved ankomsten udleveres det endelige program.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os. Telefon 69162024.

Bemærk
Fra den 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand udfylde et digitalt indrejsekort kaldet TDAC (Thailand Digital Arrival Card) inden ankomst. Vi anbefaler, at du registrerer dig hjemmefra, så du undgår unødvendig ventetid eller problemer i lufthavnen.

Udfyld blanketten her

Højdepunkter

  • Daglig yoga med dansk yogalærer
  • Lækker halvpension
  • Udflugter til naturskønne områder
  • Dansktalende rejseleder og yogalærer med fra start til slut
  • Flere billeder
Inkluderet i rejsen
  • Dansk rejseleder og yogainstuktør er med fra start til slut
  • Direkte fly t/r fra Kastrup til Bangkok med Thai Airways
  • Indchecket bagage (20kg) og håndbagage (7kg)
  • Flymad på Thai Airways - fire måltider i alt inkl. gratis drikkevarer
  • Direkte transfer fra Bangkok til Cha Am t/r
  • 10 nætter på retrætet 'Springfield Village Golf & Spa' i Cha Am
  • 10 gange morgenmad på 'Springfield Village Golf & Spa'
  • 10 gange aftensmad på 'Springfield Village Golf & Spa'
  • Introduktion til yin yoga, mindfulness og meditation
  • Daglige yogasessioner med meditation, hatha yoga eller yin yoga og afspænding
  • 9 yogasessioner med hatha yoga og afspænding
  • 8 yogasessioner med yin yoga og afspænding
  • Halvdagstur til Cha Am Beach
  • Halvdagstur til Hua Hin Beach
  • Halvdagstur til Khao Takiab Nuea Beach
  • Halvdagstur til Phraya Nakhon Cave
  • Halvdagstur til Pa La-U Waterfall
  • Aftentur til Hua Hin Night Market
  • Fri adgang til tennisbane og fitnesscenter
  • Alle skatter og afgifter forbundet med rejsen samt bidrag til Rejsegarantifonden

Dagsprogram

  • 13 dage inkl. fly, dansk rejseleder og dansk yogalærer, halvpension og udflugter.
    Programmet er vejledende.

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark

    Rejselederen samler gruppen ved check-in i Kastrup og hjælper med check-in og boardingkort. Dem der har lyst, kan følges med rejselederen hele vejen, ellers er man velkommen til selv at gå til gaten og nyde ventetiden i en af lufthavnens butikker. Vi flyver direkte med Thai Airways.

    Flymad og bagage er inkluderet i rejsens pris, og det er muligt at låne tæppe og pude under flyrejsen. På Thai Airways serveres varmt måltid ca. to timer efter vi er lettet fra Kastrup og varm morgenmad ca. to timer før vi lander i Bangkok.

    Afrejse fra Danmark
  • Dag 2: Ankomst til retrætet i Cha Am

    Efter morgenmad ombord på flyet lander vi i Bangkok. Rejselederen samler gruppen, når vi er landet, så alle har nogen at følges med gennem paskontrollen og ud til bagageudleveringen.

    Du kan altid vælge at følges med rejselederen, hvis du er utryg ved at færdes alene i lufthavnen. En thailandsk lokalguide kører os til retrætet.

    Transferen er på ca. 3 timer fra Suvarnabhumi Airport.

    Ankomst til retrætet i Cha Am
  • Dag 3: Yoga og mediation

    Morgenen starter med, at vi mødes til Hatha yoga med fokus på roligt at vække krop og sind og mærke, at vi er landet. Når vi har vækket kroppen med yoga, er der morgenmad.

    Dagen er uden faste aktiviteter. Du har god tid til at nyde retrætets pool og omgivelser.

    Senere på dagen er der introduktion til Yin yoga med halvanden times øvelser, der afsluttes med en afspænding.

    Om aftenen mødes vi til fællesspisning for dem, der har lyst.

    Yoga og mediation
  • Dag 4: Halvdagstur til Cha am beach

    Inden morgenmaden inviterer vi til hatha yoga, hvorefter endnu en nærende morgenmad står klar til os.

    I dag inviterer vi på en halvdagstur til en af de skønne strande i området.

    Cha Am Beach er kendt som en rolig og lang strand med fin, hvid sand og en afslappet atmosfære.

    På stranden kan du slentre langs vandkanten, nyde den friske luft og måske se lokale fiskerbåde i horisonten.

    Efter udflugten er der introduktion til mindfulness og en eftermiddagssession i yin yoga efterfulgt af afspænding.

    Halvdagstur til Cha am beach
  • Dag 5: Halvdagstur til Pa La-U Waterfall

    Vores instruktør inviterer til endnu en gang hatha yoga før morgenmaden.

    For dig, der vil opleve lidt mere, tilbyder vi en udflugt til Pa La-U Waterfall i den smukke Kaen Krachan National Park. Her finder du krystalklare pools omgivet af regnskov og dyreliv. Turen er afslappet og velegnet for alle, der ønsker at kombinere natur og ro.

    Hvis du hellere vil blive på retrætet, kan du nyde en dag med afslapning og pooltid.

    Vi runder dagen af med yin yoga. Efterfølgende er der fællesspisning for dem, der har lyst.

    Halvdagstur til Pa La-U Waterfall
  • Dag 6: Yoga og afslapning

    Efter hatha yoga og morgenmad er dagen til fri disposition, og du kan gøre lige, hvad du har lyst til.

    Du kan evt. booke en massage, eller du kan tage på eventyr i nærområdet. Hvis du vil udforske på to hjul, kan cykler lejes mod et tillæg.

    Vi mødes om eftermiddagen til yin yoga.

    Yoga og afslapning
  • Dag 7: Halvdagstur til Khao Takiab Nuea Beach

    Efter yoga og morgenmaden inviterer vi på tur til Khao Takiab Nuea Beach. Her er der tid til at slappe af ved den rolige strand, tage en svømmetur i havet eller gå en tur langs kysten og nyde udsigten over havet.

    Der er mulighed for at udforske området i eget tempo, tage billeder, nyde stemningen eller købe en forfriskning ved de lokale boder.

    Efter nogle afslappende timer ved stranden går turen tilbage til hotellet.

    Vi runder eftermiddagen af med yin yoga, inden der serveres aftensmad.

    Halvdagstur til Khao Takiab Nuea Beach
  • Dag 8: Halvdagstur til Phraya Nakhon Cave

    Vi starter dagen med yoga og en god morgenmad, hvorefter vi inviterer på en halvdagstur til Phraya Nakhon Cave.

    Phraya Nakhon Cave ligger i Khao Sam Roi Yot National Park. Det er berømt for sin særlige beliggenhed og lysindfaldet gennem hullet i loftet, som rammer den historiske Kuha Karuhas Pavilion. Grotten har været besøgt af flere thailandske konger, og den ikoniske pavillon er blevet et symbol på området.

    Sidst på eftermiddagen mødes vi til yoga og får en dejlig afslutning på dagen.

    Halvdagstur til Phraya Nakhon Cave
  • Dag 9: Egentid og yoga

    Vi starter dagen med en god omgang yoga.

    Efter morgenmaden er det meste af dagen er til fri disposition. Du kan benytte spaområdet, slappe af ved poolen eller tage dagen, som den kommer.

    Der er også mulighed for at tage i fitnesscenteret eller spille en omgang tennis, hvis det kunne lokke.

    Dagen sluttes med yoga og fællesspisning for dem, der har lyst.

    Egentid og yoga
  • Dag 10: Aftentur til Hua Hin Night Market

    Vi starter dagen med yoga og morgenmad.

    Efter morgenmaden er noget af dagen til fri disposition med mulighed for ro og afslapning. Eller hvis du lyst til lidt let aktivitet, kan du kigge forbi fitnesscentret eller tage en afslappet omgang tennis.

    Om aftenen er der mulighed for at tage med på aftentur til Hua Hin Night Market, hvor farverige lys, dufte og små boder skaber en helt særlig stemning.

    Her kan du smage lokale specialiteter, finde små håndlavede souvenirs og mærke den autentiske puls i området.

    Aftentur til Hua Hin Night Market
  • Dag 11: Halvdagstur til stranden i Hua Hin

    Vi starter endnu en morgen med en behagelig omgang hatha yoga efterfulgt af morgenmad.

    Herefter inviterer vi til en halvdagstur til stranden i Hua Hin, hvor vi kan nyde solen, gå ture langs vandet eller bare sidde og nyde den smukke udsigt.

    Efter hjemkomsten er der yoga, inden vi inviterer til fælles middag for alle, der har lyst.

    Halvdagstur til stranden i Hua Hin
  • Dag 12: Afgang til Bangkok

    Det er blevet tid til at tage afsked med retrætet. Vi bliver hentet og kørt til lufthavnen i Bangkok.

    Fuldstændig som på udrejsen, vil der være mulighed for at følges med rejselederen hele vejen. Foretrækker du selv at gå rundt i lufthavnen, er det naturligvis også en mulighed.

    Afgang til Bangkok
  • Dag 13: Hjemkomst til Danmark

    Vi flyver med solen og efter ca. 11 timers flyvning lander vi tidligt om morgenen. Vi håber alle har haft en god rejse, og at yogaen, afslapningen, de skønne minder og ikke mindst den varme thailandske gæstfrihed må sidde i kroppen lang tid fremover.

    Tak for tilliden og på gensyn!

  • Ikke inkluderet i rejsens pris

    - Skønhedsbehandlinger og medicinske behandlinger
    - Drikkevarer
    - Lommepenge og personlige indkøb
    - Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

Hotel

  • Springfield Village Golf & Spa (Hotelklasse: 5 stjerner)

    Springfield Village Golf & Spa ligger mellem grønne bakker og bjerge i Cha-Am-området, 12 km fra Cha am beach. Her er der plads, luft og en ro, man mærker med det samme.

    Hotellet har rummelige værelser med en flot og afslappet indretning. Spa-området byder på massage, poolen indbyder til en dukkert, og golfbanen ligger lige udenfor døren.

Kort

AfrejseAntal dageAfrejse fraDestinationLedige pladserFra pris
15-02-2026
Se afrejsetider
13 dageKastrupYoga for alle i Cha Am (Hatha og yin)
Rejseleder: Per Miland
Instruktør: Maja Frederiksen
Mere end 3kr. 29.990Book rejseSe afrejsetider

Mere information

Nedenfor finder du vores oftest stillede spørgsmål og svar

  • Ankomst til Thailand

    Fra den 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand udfylde et digitalt indrejsekort kaldet TDAC (Thailand Digital Arrival Card) inden ankomst. Vi anbefaler, at du registrerer dig hjemmefra, så du undgår unødvendig ventetid eller problemer i lufthavnen.

    Udfyld blanketten her

    Ved ankomst i Bangkok lufthavn, skal du gå til køen "Immigration" med dit pas og boardingkort. Køen kan godt være lang, det er helt normalt. Herefter kommer du til bagagebåndet, og når du har fået dine kufferter, finder du vores lokalguide og dansktalende rejseleder i ankomsthallen.

    Når alle gæster er kommet igennem ’Immigration’ og har fået deres kufferter, mødes vi med vores danske personale og vores thailandske lokalguide i ankomsthallen ved Exit 4

  • Drikkepenge og valuta

    Valutaen i Thailand er thailandske baht (THB). Kursen er ca. 19,08, dvs. at 100 baht svarer til ca. 19,08 danske kroner.

    I Thailand er det normalt at give drikkepenge, men det forventes ikke på retrætet. Indkomsten er lav, og specielt for de lavtlønnede (rengøringspersonale og chauffører) er drikkepenge med til at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.

    Det er normalt at lægge lidt i drikkepenge til rengøringen, hvis du har været tilfreds. Et sted mellem 500-1000 THB den sidste dag er passende eller 50-100 THB per dag. Har du været på heldagstur vil THB 200,- til chaufføren være passende. Spiser du på restaurant uden for retrætet, er det normalt at runde op med 8-10%.

    Vi anbefaler at man hæver kontanter i lufthavnen ved ankomsten, samt at man vælger afregning i lokal valuta uden conversion rate, da det giver den bedste kurs.

  • Forsikring

    Det gule og det blå sygesikringskort er ikke gyldige i Thailand, så det anbefales at tegne en rejseforsikring, der dækker ansvar, sygdom og hjemtransport.

    Afbestillingsforsikring kan tegnes gennem Tid til ro ApS. Det påhviler kunden selv at fremskaffe dokumentation for sygdom, skade, tyveri m.m. under ferien. Tid til ro ApS har ikke mulighed for at fremskaffe politirapport, lægeerklæring el. lign. efter hjemkomsten.

  • Gæst i et andet land

    Som gæst i et andet land er det vores opgave at tilpasse os de lokale skikke. Thaierne er meget tolerante og tålmodige, og man har stor respekt for kongefamilien og den buddhistiske tro. Når vi besøger templerne, er det vigtigt at klæde sig respektfuldt med dækkede skuldre og dækkede knæ, og vi tager sko og hat af, inden vi går ind.

    Her råber man ikke og skælder sjældent ud. Det betragtes nemlig som at tabe ansigt og værende meget uhøfligt, og derfor smiler thaierne meget. De har svært ved at sige nej for ikke at skuffe nogen ved at indrømme, at de ikke forstår eller ikke kan hjælpe. Faktisk findes ordet nej ikke på thai, man siger i stedet ’mai chai’ som betyder ’ikke ja’.

    I Thailand giver man ikke hånd, når man hilser, men i stedet samler man sine egne håndflader mod hinanden foran brystet eller hovedet og bøjer sig let forover. Det kaldes en ’wai’. Generelt kommer man langt med smil og venlighed, og det er en god ide at kunne et par enkelte vendinger som f.eks. goddag og tak. Her er der forskel på, om du er mand eller kvinde:

    Mænd
    Goddag / farvel - Sawadee Kap  
    Tak - Kap Koon Kap 

    Kvinder
    Goddag / farvel - Sawadee Kaa  
    Tak - Kap Koon Kaa  

    På retrætet opleves de lokale thaiers service og adfærd særdeles venlig, imødekommende og gæstfri.

  • Massage og spabehandlinger

    Såfremt du ønsker massage eller spabehandlinger er dette for egen regning og betales ved rejsens afslutning på retrætet. Retrætet tager i mod Visa/Dankort samt Eurocard/Mastercard. Der kan også betales med Euro i kontanter.

  • Pas og visum

    Husk gyldigt pas. Et pas, der udløber under rejsen, er ugyldigt. Bestil nyt pas i god tid og beregn mindst en måned. Danske statsborgere, der har glemt sit pas, eller som ikke har fået fornyet sit pas i tide, kan købe et nødpas (provisorisk pas) ved henvendelse til politiet i afrejselufthavnen.

    For rejser til Thailand kræves kun et almindeligt gyldigt dansk pas.

    For udenlandske statsborgere og personer med fremmedpas gælder særlige regler, og der kan være ekstra visumkrav. Den rejsende er selv ansvarlig for eventuelt visum. Undersøg altid i god tid om visum er påkrævet hos den thailandske ambassade og i givet fald, om det skal udstedes inden afrejse eller ved ankomst. Eventuelle udgifter til visering påhviler den rejsende og er rejsebureauet uvedkommende.

    Thailand Digital Arrival Card
    Fra den 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand udfylde et digitalt indrejsekort kaldet TDAC (Thailand Digital Arrival Card) inden ankomst. 

    Vi anbefaler, at du registrerer dig hjemmefra, så du undgår unødvendig ventetid eller problemer i lufthavnen.

    Udfyld blanketten her

  • Tidsforskel

    Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand er 5 eller 6 timer, da Thailand ikke har sommer- og vintertid. Er det sommertid i Danmark, er Thailand 5 timer foran dansk tid. Er det vintertid i Danmark, er Thailand 6 timer foran dansk tid.

  • Valuta og prisniveau

    Valutaen i Thailand er thailandske baht (THB). Kursen er ca. 19,08, dvs. at 100 baht svarer til ca. 19,08 danske kroner.

    Forvent at prisniveauet i Thailand er 38-77 % lavere end i København (Februar 2025).

  • Sæson, vejr og solbeskyttelse

    Vi rejser til Thailand i de danske vintermåneder, hvor dagstemperaturerne ligger omkring 30-35 grader, og vi har varme aftener med nattetemperaturer på 20-26 grader. Regntiden slutter i oktober, og fra marts begynder temperaturerne at nærme sig 35-40 grader. Retrætet ligger ikke langt fra flere sandstrande, og i denne periode er havet varmt (28-29 grader) og indbydende. Den høje luftfugtighed gør, at man sveder mere end normalt, og det er derfor vigtigt at drikke masser af vand, gerne 2-3 liter dagligt.

    UV-indekset er højt i Thailand, selv når der er overskyet. Vi anbefaler derfor, at du anvender en vandafvisende solcreme med høj faktor. Gerne faktor 30-50. Derudover anbefaler vi at medbringe en solhat, der dækker ørerne, ansigtet og nakken. Vi fraråder desuden at solbade i direkte sollys midt på dagen. Vent hellere til efter kl. 16.00. 

  • Vaccinationer

    Tid til ro vejleder ikke omkring vaccinationsprogrammer. Vi opfordrer til at kontakte egen læge for råd og vejledning om vaccination i forbindelse med rejser til Koh Chang, Thailand.

    Normalvis anbefales vaccination mod hepatitis (leverbetændelse) og difteri (stivkrampe).

  • Værelsets aflevering

    Ifølge internationale hotelregler skal værelset forlades senest kl. 10.00 sidste feriedøgn. Værelset skal være klargjort til nye gæster senest kl. 15.00.

    Det endelige tidspunkt for aflevering af værelset i forbindelse med hjemrejsen oplyses af rejselederen. Sker afrejsen sent på dagen, vil der dog oftest være adgang til et fælles værelse, hvor der kan skiftes tøj m.m. inden afgang.