Skip to main content
Gebyrfri ombookningReduceret depositumPrisgaranti

Yogarundrejse i Thailand

Med hatha yoga hver dag og sanselige oplevelser i naturen

Danmarks bedste yogarundrejse med dansk rejseleder og yogalærer

Kom med på yogarundrejse i Thailand med daglig hatha yoga for begyndere og lettere øvede, samt autentiske kulturoplevelser rundt i Thailand.

Oplev store naturoplevelser i junglen ved River Kwai, sejl med longtailbåd og mød elefanter i fredelige omgivelser. Dyk ned i autentisk thailandsk kultur fra templer i Bangkok til lokale landsbyer i Kanchanaburi. Træk stikket i nogle dage med en skøn badeferie i Hua Hin, hvor du har god tid til dig selv.

Hele rundrejsen foregår i et roligt tempo med yoga og nærvær som fast følgesvend.

Oplev Thailand i roligt tempo

Denne rejse er til dig, der gerne vil opleve flere steder i Thailand, men uden at skulle pakke kufferten hver morgen.

Vi rejser i et roligt tempo, med tid til både indtryk og pauser. Vi bor på forskellige retræter og vi sover derfor ikke i samme seng hele vejen.

Hvert sted byder på flere overnatninger og aktiviteter fordelt over flere dage, så du når at lande, før vi rejser videre. 

Det er en rundrejse, hvor programmet er gennemtænkt og fyldt med både kultur, natur og plads til bare at være.

Programmet kort:

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst til Thailand, Thailand-Burma Railway og long-tail båd på River Kwai
Dag 3: Kanotur til Lawa Cave
Dag 4: Mon village og varme kilder
Dag 5: Elefantcamp
Dag 6-9: Stille dage med yoga
Dag 10: Street food-eventyr i Bangkok
Dag 11: Tempelbesøg, shopping og afskedsmiddag
Dag 12: Hjemkomst til Danmark

Programmet er vejledende. Ved ankomsten til Thailand udleveres det endelige program.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os. Telefon 69162024

Bemærk
Fra den 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand udfylde et digitalt indrejsekort kaldet TDAC (Thailand Digital Arrival Card) inden ankomst. Vi anbefaler, at du registrerer dig hjemmefra, så du undgår unødvendig ventetid eller problemer i lufthavnen.

Udfyld blanketten her

Højdepunkter

  • Daglig yoga og meditation med dansk yogalærer
  • Dansktalende rejseleder med fra start til slut
  • Oplev ægte thailandsk hverdagsliv med plads til pauser
  • Mindeværdige oplevelser: kanotur, jungle, elefanter, templer og street‑food
  • Flere billeder
Inkluderet i rejsen
  • Fly til Bangkok t/r med indtjekket bagage og håndbagage
  • Flymad inkl. gratis drikkevarer
  • Al transport i Thailand i henhold til programmet
  • 3 overnatninger på River Kwai i værelse med eget bad og toilet
  • 5 overnatninger i Hua Hin i værelse med eget bad og toilet
  • 2 nætter i Bangkok med eget bad og toilet
  • 10 gange morgenbuffet og 10 gange aftensmad
  • 4 gange frokost (Dag 2-5)
  • Daglig hatha yoga og meditation med dansk yogalærer
  • Besøg i den lokale mon-landsby og Golden Rock
  • Vandretur i lokalområdet (Ca. 3 km)
  • Sejltur med long tail båd til Jungle Rafts
  • Historisk gåtur ved Konyu Cutting
  • Togtur med Thailand-Burma Railway
  • Natmarked i Hua Hin
  • Halvdagstur til Phraya Nakhon Cave
  • Halvdags tempeltur til Wat Arun og Wat Pho
  • Tuk-tuk-street-food-tur i Bangkok
  • Aftentur til blomstermarkedet i Bangkok
  • Aftentur med street food i lokal tuk tuk
  • Entré til de varme kilder ved Home Phutoey
  • Entré til Thailand-Burma Railway Museum
  • Entré til Phraya Nakhon Cave
  • Entré til Lawa Cave
  • Entré til Wat Arun
  • Entré til Wat Pho

Dagsprogram

  • 13 dage inkl. fly, dansk yogalærer og halvpension.
    Programmet er vejledende.

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark

    Afrejse fra Kastrup med direkte fly. Vores danske rejseleder er i lufthavnen og med på hele rejsen.

    Flyveturen går direkte til Bangkok, hvor vi lander næste morgen – klar til at tage hul på vores rundrejse gennem historie, kultur og tropisk natur.

    Afrejse fra Danmark
  • Dag 2: Ankomst til Thailand, Thailand-Burma Railway og long-tail båd på River Kwai

    Når vi lander i Bangkok, mødes vi med vores engelsktalende lokale guide og kører til Kanchanaburi.

    Undervejs spiser vi frokost på en lokal restaurant og besøger den historiske Thailand-Burma Railway og Kanchanaburi War Cemetery, hvor vi får et indblik i områdets dramatiske krigshistorie.

    Om eftermiddagen sejler vi med longtailbåd ud til River Kwai Jungle Rafts - et unikt flodresort uden elektricitet midt i naturen.

    Aftensmaden nydes ved langbord i stearinlysets skær.

    Ankomst til Thailand, Thailand-Burma Railway og long-tail båd på River Kwai
  • Dag 3: Kanotur til Lawa Cave

    Vi starter dagen roligt med morgenyoga, hvor der er fokus på at vække krop og sind samt mærke, at vi er landet. Når vi har vækket kroppen med yoga, er der morgenmad.

    Vi arrangerer en kanotur gennem det frodige landskab, hvor vi besøger Lawa Cave. Det er en fascinerende drypstenshule med smukke formationer og sjældne Khun Kitti-flagermus.

    Efter frokost er resten af dagen til fri disposition. Du kan nyde stilheden, læse en bog på terrassen eller bare at sidde og lytte til lydene fra junglen omkring dig.

    Kanotur til Lawa Cave
  • Dag 4: Mon village og varme kilder

    Efter morgenmaden går vi på opdagelse i den nærliggende Mon-landsby, hvor Mon-folket har levet i generationer.

    Her besøger vi blandt andet en hellig Buddha-hule og den gyldne klippe.

    Vi går en let junglevandring, langs flodbredden og ser et flot udsigtspunkt ud over floden Kwai.

    Herefter ankommer vi til Home Phutoey. Her oplever vi historien om Thailand-Burma Railway helt tæt på, ved vores besøg på museet om jernbanen.

    Efter besøget tager vi hen til varme kilder, hvor vi kan dyppe fødderne eller tage en dukkert.

    Vi spiser frokost og sejler tilbage til retrætet, hvor vi har en yogatime om eftermiddagen.

    Middagen serveres ved landbord langs flodens bred.

    Mon village og varme kilder
  • Dag 5: Elefantcamp

    Efter yoga og morgenmad er det tid til at tjekke ud af retrætet. Når vi har tjekket ud, kører vi til en elefantcamp, hvor vi får lov til at møde, fodre og bade de majestætiske dyr på deres præmisser.

    Herefter spiser vi frokost og kører til Hua Hin til vores retræte ved stranden.

    Efterfølgende arrangerer vi fællesspisning ved langbord.

    Elefantcamp
  • Dag 6: Samroi Yod National Park og Cave Pharaya Nakhon

    Vi tager på udflugt til Sam Roi Yod Nationalpark, som er kendt for sit smukke landskab. Undervejs passerer vi flere ananasplantager og gør stop ved en af dem for at lære mere om dyrkningen af den velsmagende frugt.

    Herefter fortsætter vi til den imponerende Phraya Nakhon-hule, hvor en thailandsk konge har opført et smukt og historisk tempel inde i hulen.

    Når vi kommer tilbage til retrætet er der eftermiddagsyoga.

    Om aftenen spiser vi fællesmiddag dem, der har lyst.

    Samroi Yod National Park og Cave Pharaya Nakhon
  • Dag 7-9: Stille dage med yoga

    De næste tre dage inviterer vi til yoga hver morgen for dem, der har lyst. Efter morgenmaden er det tid til at nyde de varmere himmelstrøg i dit eget tempo.

    Du kan tage en dukkert i poolen, læse en god bog eller gøre lige det, der falder dig naturligt.

    Om aftenen inviterer vi til fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst.

    Stille dage med yoga
  • Dag 10: Street food-eventyr i Bangkok

    Vi starter dagen med yoga og morgenmad.

    Efter morgenmaden kører vi tilbage til Bangkok og tjekker ind på vores hotel.

    Om aftenen tager vi på street food-eventyr i tuk tuk. Vi besøger små lokale restauranter og smager på autentiske retter, hvorefter vi afslutter med en drink og har en flot udsigt over byens lys.

    Street food-eventyr i Bangkok
  • Dag 11: Tempelbesøg, shopping og afskedsmiddag

    Vi starter endnu en morgen med en behagelig omgang yoga efterfulgt af morgenmad.

    Herefter er der arrangeret et besøg ved Wat Pho og Wat Arun – to af Bangkoks mest ikoniske templer. Om eftermiddagen er der tid til shopping eller en sidste gåtur i byen.

    Sidst på dagen mødes vi til afskedsmiddag på en lokal restaurant, før vi kører mod lufthavnen og flyver hjem omkring midnat.

    Tempelbesøg, shopping og afskedsmiddag
  • Dag 12: Hjemkomst til Danmark

    Vi flyver med solen og efter ca. 11 timers flyvning lander vi i Kastrup.

    Vi siger tak for en dejlig tur og håber på et glædeligt gensyn.

    Hjemkomst til Danmark

Hotel

  • Retræter på rundrejsen

    På vores rundrejse har vi nøje udvalgt unikke retræter, der hver især byder på særlige oplevelser og stemninger. Fra junglens fredfyldte stilhed ved floden, over strandens afslappede charme, til storbyens pulserende liv – her får du mulighed for at koble af og fordybe dig i øjeblikket.

Kort

AfrejseAntal dageAfrejse fraDestinationLedige pladserFra pris
08-11-2026
Se afrejsetider
13 dageBillundYogarundrejse i Thailand (Iht. program)2kr. 28.990Book rejseSe afrejsetider
08-11-2026
Se afrejsetider
13 dageKastrupYogarundrejse i Thailand (Iht. program)Mere end 3kr. 27.990Book rejseSe afrejsetider

Mere information

Nedenfor finder du vores oftest stillede spørgsmål og svar

  • Ankomst til Thailand

    Fra den 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand udfylde et digitalt indrejsekort kaldet TDAC (Thailand Digital Arrival Card) inden ankomst. Vi anbefaler, at du registrerer dig hjemmefra, så du undgår unødvendig ventetid eller problemer i lufthavnen.

    Udfyld blanketten her

  • Drikkepenge og valuta

    Valutaen i Thailand er thailandske baht (THB). Kursen er ca. 19,08, dvs. at 100 baht svarer til ca. 19,08 danske kroner.

    I Thailand er det normalt at give drikkepenge. Indkomsten er lav, og specielt for de lavtlønnede (rengøringspersonale og chauffører) er drikkepenge med til at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.

    Det er normalt at lægge lidt i drikkepenge til rengøringen, hvis du har været tilfreds. Et sted mellem 500-1000 THB den sidste dag er passende eller 50-100 THB per dag. Har du været på heldagstur vil THB 200,- til chaufføren være passende. Spiser du på restaurant uden for retrætet, er det normalt at runde op med 8-10%.

    Vi anbefaler, at man hæver kontanter i lufthavnen ved ankomsten, samt at man vælger afregning i lokal valuta uden conversion rate, da det giver den bedste kurs.

  • Forsikring

    Det gule og det blå sygesikringskort er ikke gyldige i Thailand, så det anbefales at tegne en rejseforsikring, der dækker ansvar, sygdom og hjemtransport.

    Afbestillingsforsikring kan tegnes gennem Tid til ro ApS. Det påhviler kunden selv at fremskaffe dokumentation for sygdom, skade, tyveri m.m. under ferien. Tid til ro ApS har ikke mulighed for at fremskaffe politirapport, lægeerklæring el. lign. efter hjemkomsten.

  • Gæst i et andet land

    Som gæst i et andet land er det vores opgave at tilpasse os de lokale skikke. Thaierne er meget tolerante og tålmodige, og man har stor respekt for kongefamilien og den buddhistiske tro. Når vi besøger templerne, er det vigtigt at klæde sig respektfuldt med dækkede skuldre og dækkede knæ, og vi tager sko og hat af, inden vi går ind.

    Her råber man ikke og skælder sjældent ud. Det betragtes nemlig som at tabe ansigt og værende meget uhøfligt, og derfor smiler thaierne meget. De har svært ved at sige nej for ikke at skuffe nogen ved at indrømme, at de ikke forstår eller ikke kan hjælpe. Faktisk findes ordet nej ikke på thai, man siger i stedet ’mai chai’ som betyder ’ikke ja’.

    I Thailand giver man ikke hånd, når man hilser, men i stedet samler man sine egne håndflader mod hinanden foran brystet eller hovedet og bøjer sig let forover. Det kaldes en ’wai’. Generelt kommer man langt med smil og venlighed, og det er en god ide at kunne et par enkelte vendinger som f.eks. goddag og tak. Her er der forskel på, om du er mand eller kvinde:

    Mænd
    Goddag / farvel - Sawadee Kap  
    Tak - Kap Koon Kap 

    Kvinder
    Goddag / farvel - Sawadee Kaa  
    Tak - Kap Koon Kaa  

    På retrætet opleves de lokale thaiers service og adfærd særdeles venlig, imødekommende og gæstfri.

  • Pas og visum

    Husk gyldigt pas. Et pas, der udløber under rejsen, er ugyldigt. Bestil nyt pas i god tid og beregn mindst en måned. Danske statsborgere, der har glemt sit pas, eller som ikke har fået fornyet sit pas i tide, kan købe et nødpas (provisorisk pas) ved henvendelse til politiet i afrejselufthavnen.

    For rejser til Thailand kræves kun et almindeligt gyldigt dansk pas.

    For udenlandske statsborgere og personer med fremmedpas gælder særlige regler, og der kan være ekstra visumkrav. Den rejsende er selv ansvarlig for eventuelt visum. Undersøg altid i god tid om visum er påkrævet hos den thailandske ambassade og i givet fald, om det skal udstedes inden afrejse eller ved ankomst. Eventuelle udgifter til visering påhviler den rejsende og er rejsebureauet uvedkommende.

    Thailand Digital Arrival Card
    Fra den 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand udfylde et digitalt indrejsekort kaldet TDAC (Thailand Digital Arrival Card) inden ankomst. 

    Vi anbefaler, at du registrerer dig hjemmefra, så du undgår unødvendig ventetid eller problemer i lufthavnen.

    Udfyld blanketten her

  • Sæson, vejr og solbeskyttelse

    Vi rejser til Thailand i de danske vintermåneder, hvor dagstemperaturerne ligger omkring 30-35 grader, og vi har varme aftener med nattetemperaturer på 20-26 grader. Regntiden slutter i oktober, og fra marts begynder temperaturerne at nærme sig 35-40 grader. Retrætet ligger ikke langt fra flere sandstrande, og i denne periode er havet varmt (28-29 grader) og indbydende. Den høje luftfugtighed gør, at man sveder mere end normalt, og det er derfor vigtigt at drikke masser af vand, gerne 2-3 liter dagligt.

    UV-indekset er højt i Thailand, selv når der er overskyet. Vi anbefaler derfor, at du anvender en vandafvisende solcreme med høj faktor. Gerne faktor 30-50. Derudover anbefaler vi at medbringe en solhat, der dækker ørerne, ansigtet og nakken. Vi fraråder desuden at solbade i direkte sollys midt på dagen. Vent hellere til efter kl. 16.00. På vandreturene anbefaler vi, at kroppen, skuldrene og lårene er dækket til, vælg et par luftige bomuldsshorts, der ikke sidder for tæt samt en luftig skjorte eller t-shirt. Tætsiddende sportstøj kan også være en god idé, så længe der er tale om svedtransporterende materiale. 

  • Tidsforskel

    Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand er 5 eller 6 timer, da Thailand ikke har sommer- og vintertid. Er det sommertid i Danmark, er Thailand 5 timer foran dansk tid. Er det vintertid i Danmark, er Thailand 6 timer foran dansk tid.

  • Vaccinationer

    Tid til ro vejleder ikke omkring vaccinationsprogrammer. Vi opfordrer til at kontakte egen læge for råd og vejledning om vaccination i forbindelse med rejser til Koh Chang, Thailand. Normalvis anbefales vaccination mod hepatitis (leverbetændelse) og difteri (stivkrampe).

  • Valuta og prisniveau

    Valutaen i Thailand er thailandske baht (THB). Kursen er ca. 19,08, dvs. at 100 baht svarer til ca. 19,08 danske kroner.

    Forvent at prisniveauet i Thailand er 38-77 % lavere end i København (Februar 2025).

Hatha yoga hver dag med dansk yogalærer

Yogaen er med os hele vejen. En erfaren dansk yogalærer vil undervise i daglige yogasessioner.

Det hele er kravfrit, og der er plads til både fordybelse og formel ro. Vi sover godt hver nat, spiser lokalt og lækkert.

Det er en rundrejse med tid til nærvær og små afstikkere. Ikke strabadserende, men stadig fuld af indtryk.