Vi flyver fra Danmark med direkte fly til Kreta. Ved ankomsten til Kreta bliver du mødt i lufthavnen af vores dansktalende rejseleder. Herefter går turen til vores retræte Elounda Village.
Efter ankomsten bliver vi indkvarteret i vores skønne værelser.
Aftensmaden er inkluderet i rejsens pris alle dage, og vi arrangerer fællesspisning ved langbord hver aften for dem, der har lyst.
BEMÆRK: Det ligger os meget på sinde, at alle hygger sig og har det godt. Det forventes derfor ikke, at man deltager i fællesspisningen. Tværtimod er det vores ønske, at alle slapper af, og at der ikke er nogen, der føler sig forlegen ved at vælge fællesskabet fra og spise for sig selv.

Vi starter morgenen ud i et stille og roligt tempo.
Efter morgenmaden inviterer vi til velkomstmøde. Her vil du få informationer om de generelle praktiske forhold.
I dag har du mulighed for udforske hotellet og faciliteterne.
Derefter inviterer vi til en guidet landsbyvandring rundt i Elounda. Vi går ad små gader og stier forbi traditionelle stenhuse, olivenlunde og gamle vindmøller, mens vi nyder den smukke udsigt over Mirabello-bugten og Spinalonga.
En dejlig mulighed for at opleve det autentiske Kreta, komme lidt væk fra turistområderne og mærke den lokale stemning.
Sidst på eftermiddagen inviterer vores dansktalende yogalærer til yoga.
Om aftenen dækker vi op til fællesspisning for dem, der har lyst. Det er en hyggelig stund, hvor vi mødes omkring langbordet og har mulighed for at tappe ind i fællesskabet.

Vi starter dagen med morgenyoga. Efterfølgende har du mulighed for at nyde morgenmaden i restauranten.
I dag skal vi lære vores skønne retræte at kende. Der bliver god tid til at nyde stranden, poolen eller hotellets mange faciliteter. Måske frister en svømmetur i det klare hav, en god bog i skyggen eller blot en stille stund med udsigt over Mirabello-bugten.
Hen på eftermiddagen inviterer vi til yoga.
Vi runder dagen af med fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst.

For dem, der har lyst, starter vi morgenen med yoga inden vi spiser morgenmad i restauranten på retrætet.
Efter morgenyoga og morgenmad inviterer vi til en dag med digital detox.
Vi lægger telefonen lidt væk og giver os selv mulighed for at være mere til stede i kroppen, i naturen og i øjeblikket.
Der bliver mulighed for en rolig gåtur i området omkring Elounda, hvor vi oplever den lokale stemning, små gader og den smukke kyst.
Tilbage på hotellet er der tid til strand, pool eller afslapning, inden dagens yogasession hjælper os med at lande igen.
Vores mindfulnessværksted er også åbent, hvor du kan fordybe dig i forskellige rolige aktiviteter. Der er blandt andet bøger, mindfulnesskort samt materialer til at male og tegne.
Sidst på eftermiddagen vil vores yogalærer invitere til yoga.
Om aftenen samles vi ved langbord til fællesspisning for dem, der har lyst.

Efter morgenyogaen har du mulighed for at tage plads i restauranten og nyde morgenmaden i dit eget tempo.
Resten af dagen er på egen hånd.
Du kan nyde hotellets private strand, slappe ved poolen, tage en tur i fitness eller forkæle dig selv med en behandling eller massage.
Hotellets omgivelser indbyder til ro og bare at være.
Hen på eftermiddagen vil vores yogalærer endnu en gang invitere til yoga på retrætet.
Om aftenen inviterer vi til fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst.

Inden morgenmaden inviterer vi endnu en gang til yoga.
I dag sætter vi fokus på velvære, hvis du har lyst til det. Du kan for eksempel forkæle dig selv med massage eller nyde en afslappende stund ved havet.
Der bliver også mulighed for at opleve nogle af hotellets aktiviteter eller blot nyde de smukke omgivelser. For dem, der har lyst, kan dagen kombineres med en tur i fitness eller en svømmetur i havet.
Sidst på eftermiddagen vil der være en yogasession.
I aften inviterer vi endnu en gang på fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst.

Efter dagens morgenyoga har du mulighed for at nyde resten af dagen i dit eget tempo.
Det kan være, at du vælger at bestille en massage på retrætet eller finder en hyggelig taverna med havudsigt og bestiller en frokost.
Du kan også finde en god bog frem og lade dig fordybe. Måske foretrækker du en podcast eller en lydbog langs kysten med havets brusen i baggrunden.
Hen på eftermiddagen er der mulighed for at deltage i dagens yogasession, og bagefter inviterer vi på et glas bobler til den flotte solnedgang ved stranden.
Om aftenen inviterer vi på den sidste fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst, inden turen går hjemad i morgen.

Vi spiser morgenmad og får pakket vores ting, samt sagt farvel.
Vores danske rejseleder tager med til lufthavnen og hjælper til, hvor der er brug for det.
Mange tak for denne gang, og vi håber på et glædeligt gensyn!
- Drikkevarer, lommepenge og personlige indkøb
- Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
- Græsk turistskat EUR 10,- pr. værelse eller lejlighed pr. nat (Afregnes direkte med retrætet)
På rejsen har du mulighed for at deltage i yoga med en dansk yogalærer. På vores yogarejser er der altid 1-2 daglige yogasessioner.
Undervisningen er en del af opholdet, men der er også god tid til at benytte retrætets øvrige faciliteter. Du har også mulighed for at tage til stranden, opleve naturen eller tage på en landsbyvandring.
Du behøver hverken have dyrket yoga i mange år eller være i en bestemt alder for at tage med på en yogarejse.
Vi har gæster fra 30'erne og helt op i 70'erne, og niveauet varierer fra nybegyndere til deltagere, der allerede har erfaring med yoga.
Der deltager både mænd og kvinder, og undervisningen er tilrettelagt, så du kan være med på dit eget niveau. Det vigtigste er ikke, hvor meget yoga du har dyrket tidligere, men at du har lyst til at deltage.
Yoga kombinerer bevægelse, åndedræt og opmærksomhed. Gennem forskellige stillinger og øvelser arbejder du med kroppen, samtidig med at der er fokus på vejrtrækning og nærvær.
Du behøver ikke være særlig smidig eller stærk for at dyrke yoga. Øvelserne kan tilpasses, og du arbejder med kroppen ud fra dine egne forudsætninger.
Der findes mange forskellige former for yoga. Nogle har et roligt tempo med fokus på længere stræk og afspænding. Andre er mere aktive og indeholder bevægelser, der udfordrer kroppen og kan få pulsen op.
På vores yogarejser er der plads til forskellige niveauer. Du følger undervisningen i det tempo, der passer til dig, mens vores dansktalende yogalærere guider dig gennem øvelserne.
Du har selvfølgelig rig mulighed for at deltage i daglige yogasessioner med dansk yogalærer. Udover tilbyder retrætet en række faciliteter, blandt andet et veludstyret fitnesscenter samt en sauna og mulighed for massage.