Skip to main content
Gebyrfri ombookningReduceret depositumPrisgaranti

Ø-luksus og yoga på Koh Yao

Paradise Koh Yao - direkte ved stranden
NYHED: Eneværelser uden tillæg!

Yoga og ø-luksus på Paradise Koh Yao

12 dage med tropisk sandstrand, underspillet luksus og daglig yoga med dansk yogalærer. Morgen- og aftensmaden er inkluderet, og rejselederen møder du allerede i Kastrup.

Vores retrætested ligger på den lille ø Koh Yao Noi, inde i Phang Nga bugten kun ca. 45 minutters sejlads fra Phuket. Fra du lander i Phuket Airport til du står på stranden, går der kun ca. to timer inkl. immigration, bagage og al transporttid. Her kan du virkelig fordybe dig i det stille ø-liv, mærke sandet mellem tæerne og lade tempoet falde og bare nyde slow living.

Vi bor lige ved stranden, hvor den tropiske sandstrand strækker sig helt op til restauranten. Find hængekøjen frem, læn dig tilbage og nyd en forfriskende drink i solen. Det er tid til ren forkælelse og afslapning.

Vi har vores egen rejseleder og yogalærer med hele vejen fra Kastrup. Hun sørger for daglig yoga og forskellige aktiviteter hver dag, så man har noget at samles om, hvis man har lyst til det. Det er den perfekte tur for dig, der rejser alene eller sammen med en anden, og som gerne vil have et fællesskab at tappe ind i.

Programmet kort:

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst til Paradise Koh Yao
Dag 3: Tur til den lokale landsby
Dag 4: Yoga og massage
Dag 5: Yoga og mindfulness
Dag 6: Yoga og marineparken
Dag 7: Yoga og mindful maling
Dag 8: Yoga og kajak
Dag 9: Yoga og The Grandfather Tree
Dag 10: Yoga og jungle trekking
Dag 11: Yoga og hjemrejse
Dag 12: Hjemkomst til Kastrup lufthavn

Programmet er vejledende. Ved ankomsten til Koh Yao udleveres det endelige program.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os. Telefon 69162024

Bemærk
Fra den 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand udfylde et digitalt indrejsekort kaldet TDAC (Thailand Digital Arrival Card) inden ankomst. Vi anbefaler, at du registrerer dig hjemmefra, så du undgår unødvendig ventetid eller problemer i lufthavnen.

Udfyld blanketten her

Højdepunkter

  • 12 dages barfodsluksus på Koh Yao Noi
  • Daglig yoga med dansk yogalærer
  • Lokale oplevelser som bålmiddag og jungle-trekking
  • Dansk rejseleder med hele vejen
  • Flere billeder
Inkluderet i rejsen
  • Dansk rejseleder og yogalærer hele vejen fra start til slut
  • Rutefly til Phuket t/r
  • Indtjekket bagage (20 kg) og håndbagage (7 kg)
  • Alle måltider ombord inkl. drikkevarer
  • Transfer fra lufthavnen til retrætet i minibus og hurtigbåd t/r
  • Anløb fra vandsiden og modtagelse på retrætets private mole
  • Al øvrig transport i Thailand iht. program
  • 9 nætter på Paradise Koh Yao i store superior studios
  • 9 gange morgenmad på Paradise Koh Yao
  • 9 gange aftensmad (chef-menu)
  • Velkomstdrink og rundvisning på retrætet
  • Daglige aktiviteter med vores danske rejseleder
  • Daglig yoga på dansk og engelsk
  • Tur til den lokale landsby med dansk rejseleder
  • Gåtur i junglen i langsomt tempo med dansk rejseleder
  • Bådtur til Pakbia National Marine Park med dansk rejseleder
  • 60 minutters thaimassage
  • Gratis kayak (60 minutter)
  • Gratis WiFi overalt på retrætet
  • Alle skatter og afgifter forbundet med rejsen samt bidrag til Rejsegarantifonden

Dagsprogram

  • 12 dage inkl. fly, dansk yogalærer og halvpension.
    Programmet er vejledende.

  • Dag 1: Afrejse fra Danmark

    Vi mødes med vores danske rejseleder i Kastrup og flyver sammen til Phuket.

    Vores bagage tjekkes ind hele vejen til Phuket og vi har god tid til at slappe lidt af og til at finde den gate, vi flyver fra.

    Prisen inkluderer bagage, alle måltider ombord, samt snacks og drikkevarer. Det er muligt at låne tæppe og pude under flyrejsen.

    Afrejse fra Danmark
  • Dag 2: Ankomst til Paradise Koh Yao

    Vi lander i Phuket Airport. Det tager kun ca. 15 minutter i minibus samt 45 minutter i komfortabel hurtigbåd at ankomme til vores beach retreat. Vi ankommer med båd og ligger til ved retrætets private mole.

    Når vi har fået vores værelser, er der tid til at nyde de flotte tropiske omgivelser og lige lande og nyde, at man endelig er fremme. Derefter får vi en rundvisning på stedet.

    Dagens rundt af med yoga samt fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst. Man er altid velkommen til at spise for sig selv.

    Der er dansk morgenyoga hver dag efter morgenmaden. Hvis nogen vil dyrke yoga før morgenmaden, så foregår det på engelsk.

    Derudover er der inkluderet 60 minutters thaimassage. Man vælger selv tidspunktet og kan booke direkte i hotellets spaafdeling eller gennem rejselederen.

    Ankomst til Paradise Koh Yao
  • Dag 3: Tur til den lokale landsby

    Dagen starter med morgenmad i restauranten på stranden. Hvis du har lyst, kan du efterfølgende dyrke morgenyoga sammen med vores danske yogalærer.

    Senere på dagen inviterer vi på en tur til den lokale landsby. I landsbyen vil der være mulighed for at spise en lokal frokost og kigge nærmere på de små butikker.

    Om aftenen byder vi på fællesspisning ved langbord, for dem der har lyst (Aftensmaden er inkluderet hver aften).

    Tur til den lokale landsby
  • Dag 4: Yoga og massage

    Efter en god nats søvn starter dagen med morgenbuffeten, som står klar til os med et stort udvalg af friske og lækre retter. Når du har spist dig mæt, inviterer vi til en yogasession, der giver ro i krop og sind.

    Herefter er dagen til fri disposition, og du kan gøre lige, hvad du har brug for. Det kunne være, at dagen i dag skulle bruges i retrætets spa-afdeling. Vi har inkluderet en gratis thaimassage, men du bestemmer selv, hvornår du vil bruge den.

    Vi runder dagen af med fællesspisning ved langbord. Har du mere lyst til at nyde en aften for dig selv, er du altid velkommen til at gøre det.

    Yoga og massage
  • Dag 5: Yoga og mindfulness

    Efter den skønne morgenmadsbuffet og morgenyogaen er der god tid til at slappe af med en god bog eller nyde en kop kaffe i restauranten, der ligger på stranden.

    Har du lyst, så har rejselederen et åbent mindfulnessværksted.

    Alternativt anbefaler vi retrætets madlavningskursus (Det koster et symbolsk beløb, der afregnes direkte med receptionen).

    Vi afslutter dagen med fællespisning ved langbord for dem, der har lyst.

    Yoga og mindfulness
  • Dag 6: Yoga og marineparken

    I dag har vi inkluderet en bådtur til Pakbia National Marine Park med vores danske rejseleder.

    Vi sejler efter vi har spist morgenmad og dyrket morgenyoga. Vi tilbringer det meste af dagen på en af de smukke strande i marineparken.

    Det er i dag, du kommer til at tage de flotteste strandbilleder.

    Om aftenen inviterer vi til fællesspisning ved langbord, hvis man har lyst.

    Yoga og marineparken
  • Dag 7: Yoga og mindful maling

    Efter den skønne morgenbuffet og yoga, åbner rejselederen op for vores mindfulnessværksted og inviterer til mindful maling på stranden og andre aktiviteter.

    Alternativt kan man booke en ekstra massagetid i retrætets spa til specialpris.

    Der er også masser af snorklemuligheder i området. Strømforholdene kan dog variere, så vi anbefaler forskellige steder alt efter dagens forhold.

    Receptionspersonalet hjælper gerne med at arrangere en båd, så du kan komme ud til de bedste snorklesteder.

    Yoga og mindful maling
  • Dag 8: Yoga og kajak

    Efter morgenmaden og den daglige morgenyoga har vi inkluderet 60 minutters kajaksejlads på egen hånd, hvis du har lyst.

    Du er selvfølgelig også velkommen til at vælge en anden dag.

    Om aftenen inviterer vi til fællesspisning ved langbord for dem, der har lyst.

    Yoga og kajak
  • Dag 9: Yoga og The Grandfather Tree

    Endnu en rolig start på dagen med skøn morgenmad og morgenyoga, er der masser af tid til at slappe af.

    Dagens aktivitet er en kort tur til øens nordspids om eftermiddagen. Her oplever vi øens største træ, "The Grandfather Tree". Træet, der er 300 år gammelt, er så stort, at der skal 20 voksne til at omfavne det.

    Vi afslutter den rolige dag med fællesspisning for dem, der har lyst.

    Yoga og The Grandfather Tree
  • Dag 10: Yoga og jungle trekking

    Efter morgenmad og yoga inviterer vi på en kort trekkingtur med vores danske rejseleder.

    Ikke langt fra retrætet ligger et stykke jungle med afmærkede stier. Vi går i stilhed og i et langsomt tempo, så vi kan sanse de mange dufte og lyde, og så alle har mulighed for at være med.

    Om aftenen inviterer vi til fællesspisning på retrætet for dem, der har lyst.

    Yoga og jungle trekking
  • Dag 11: Yoga og hjemrejse

    Det er tid til at runde af og sige farvel.

    Efter en rolig morgen med morgenmad og yoga, har vi lige et par timer til at nyde det sidste af dette smukke sted.

    Vi tager hurtigbåden til fastlandet og flyver samlet retur til Kastrup om aftenen.

    Yoga og hjemrejse
  • Dag 12: Hjemkomst til Kastrup lufthavn

    Efter et kort flyskift og en god nats søvn i flyvemaskinen serveres der morgenmad, inden vi ankommer til Kastrup.

    Rejselederen hjælper med bagagen, inden vi må sige tak og på gensyn for denne gang.

  • Ikke inkluderet i rejsens pris

    - Drikkevarer og måltider udover de beskrevne
    - Lommepenge og personlige indkøb
    - Ekstra udflugter og aktiviteter samt ekstra massage
    - Parkgebyr til Phakbia Island (ca. kr. 60,- pr. person.)
    - Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

Hotel

  • Paradise Koh Yao (Hotelklasse: 4½ stjerner)

    Oplev barfods-luksus på Koh Yao

    Vores retrætested ligger på den lille ø Koh Yao Noi, inde i Phang Nga bugten kun ca. 45 minutters sejlads fra Phuket. Vi bor på stranden og den kridhvide sandstrand strækker sig helt op til restauranten.

    Adresse: 24, Ko Yao District, Phang Nga 82160, Thailand

    PoolJa
    StrandJa

Kort

AfrejseAntal dageAfrejse fraDestinationLedige pladserFra pris
18-10-2026
Se afrejsetider
12 dageKastrupYoga og ø-luksus i ThailandMere end 3kr. 25.990Book rejseSe afrejsetider
27-10-2026
Se afrejsetider
12 dageKastrupYoga og ø-luksus i ThailandMere end 3kr. 26.990Book rejseSe afrejsetider

Mere information

Nedenfor finder du vores oftest stillede spørgsmål og svar

  • Ankomst til Thailand

    Fra den 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand udfylde et digitalt indrejsekort kaldet TDAC (Thailand Digital Arrival Card) inden ankomst. Vi anbefaler, at du registrerer dig hjemmefra, så du undgår unødvendig ventetid eller problemer i lufthavnen.
     

    Udfyld blanketten her

  • Drikkepenge og valuta

    Valutaen i Thailand er thailandske baht (THB). Kursen er ca. 19,08, dvs. at 100 baht svarer til ca. 19,08 danske kroner.

    I Thailand er det normalt at give drikkepenge, men det forventes ikke på retrætet. Indkomsten er lav, og specielt for de lavtlønnede (rengøringspersonale og chauffører) er drikkepenge med til at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.

    Det er normalt at lægge lidt i drikkepenge til rengøringen, hvis du har været tilfreds. Et sted mellem 500-1000 THB den sidste dag er passende eller 50-100 THB per dag. Har du været på heldagstur vil THB 200,- til chaufføren være passende. Spiser du på restaurant uden for retrætet, er det normalt at runde op med 8-10%.

    Vi anbefaler at man hæver kontanter i lufthavnen ved ankomsten, samt at man vælger afregning i lokal valuta uden conversion rate, da det giver den bedste kurs.

  • Forsikring

    Det gule og det blå sygesikringskort er ikke gyldige i Thailand, så det anbefales at tegne en rejseforsikring, der dækker ansvar, sygdom og hjemtransport.

    Afbestillingsforsikring kan tegnes gennem Tid til ro ApS. Det påhviler kunden selv at fremskaffe dokumentation for sygdom, skade, tyveri m.m. under ferien. Tid til ro ApS har ikke mulighed for at fremskaffe politirapport, lægeerklæring el. lign. efter hjemkomsten.

  • Gæst i et andet land

    Som gæst i et andet land er det vores opgave at tilpasse os de lokale skikke. Thaierne er meget tolerante og tålmodige, og man har stor respekt for kongefamilien og den buddhistiske tro. Når vi besøger templerne, er det vigtigt at klæde sig respektfuldt med dækkede skuldre og dækkede knæ, og vi tager sko og hat af, inden vi går ind.

    Her råber man ikke og skælder sjældent ud. Det betragtes nemlig som at tabe ansigt og værende meget uhøfligt, og derfor smiler thaierne meget. De har svært ved at sige nej for ikke at skuffe nogen ved at indrømme, at de ikke forstår eller ikke kan hjælpe. Faktisk findes ordet nej ikke på thai, man siger i stedet ’mai chai’ som betyder ’ikke ja’.

    I Thailand giver man ikke hånd, når man hilser, men i stedet samler man sine egne håndflader mod hinanden foran brystet eller hovedet og bøjer sig let forover. Det kaldes en ’wai’. Generelt kommer man langt med smil og venlighed, og det er en god ide at kunne et par enkelte vendinger som f.eks. goddag og tak. Her er der forskel på, om du er mand eller kvinde:

    Mænd
    Goddag / farvel - Sawadee Kap  
    Tak - Kap Koon Kap 

    Kvinder
    Goddag / farvel - Sawadee Kaa  
    Tak - Kap Koon Kaa  

    På retrætet opleves de lokale thaiers service og adfærd særdeles venlig, imødekommende og gæstfri.

  • Massage og spabehandlinger

    Såfremt du ønsker massage eller spabehandlinger er dette for egen regning og betales ved rejsens afslutning på retrætet. Retrætet tager i mod Visa/Dankort samt Eurocard/Mastercard. Der kan også betales med Euro i kontanter.

  • Pas og visum

    Husk gyldigt pas. Et pas, der udløber under rejsen, er ugyldigt. Bestil nyt pas i god tid og beregn mindst en måned. Danske statsborgere, der har glemt sit pas, eller som ikke har fået fornyet sit pas i tide, kan købe et nødpas (provisorisk pas) ved henvendelse til politiet i afrejselufthavnen.

    For rejser til Thailand kræves kun et almindeligt gyldigt dansk pas.

    For udenlandske statsborgere og personer med fremmedpas gælder særlige regler, og der kan være ekstra visumkrav. Den rejsende er selv ansvarlig for eventuelt visum. Undersøg altid i god tid om visum er påkrævet hos den thailandske ambassade og i givet fald, om det skal udstedes inden afrejse eller ved ankomst. Eventuelle udgifter til visering påhviler den rejsende og er rejsebureauet uvedkommende.

    Thailand Digital Arrival Card
    Fra den 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand udfylde et digitalt indrejsekort kaldet TDAC (Thailand Digital Arrival Card) inden ankomst. 

    Vi anbefaler, at du registrerer dig hjemmefra, så du undgår unødvendig ventetid eller problemer i lufthavnen.

    Udfyld blanketten her

  • Påklædning

    Selve opholdet handler om at slappe af. En del af det at slappe af handler om at være afslappet klædt. Vi lægger op til praktisk fritidstøj om dagen og ’smart casual’ om aftenen, dvs. polo/skjorte og pæne shorts eller lange bukser til mænd samt skjorte/bluse, shorts/lange bukser eller afslappet uformel kjole/nederdel til kvinder. Vi fraråder højhælede sko eller stiletter på grund af ujævnt terræn.

    Selvom nattetemperaturerne ligger på 20-26 grader, kan aftenerne være kølige, så husk at medbringe en trøje. Der er lagt op til afslappet påklædning, og det er en god ide at medbringe sportstøj eller løstsiddende tøj til brug på de dage, hvor der er mindful yoga.

  • Sæson, vejr og solbeskyttelse

    Vi rejser til Thailand i de danske vintermåneder, hvor dagstemperaturerne ligger omkring 30-35 grader, og vi har varme aftener med nattetemperaturer på 20-26 grader. Regntiden slutter i oktober, og fra marts begynder temperaturerne at nærme sig 35-40 grader. Retrætet ligger ikke langt fra flere sandstrande, og i denne periode er havet varmt (28-29 grader) og indbydende. Den høje luftfugtighed gør, at man sveder mere end normalt, og det er derfor vigtigt at drikke masser af vand, gerne 2-3 liter dagligt.

    UV-indekset er højt i Thailand, selv når der er overskyet. Vi anbefaler derfor, at du anvender en vandafvisende solcreme med høj faktor. Gerne faktor 30-50. Derudover anbefaler vi at medbringe en solhat, der dækker ørerne, ansigtet og nakken. Vi fraråder desuden at solbade i direkte sollys midt på dagen. Vent hellere til efter kl. 16.00. På vandreturene anbefaler vi, at kroppen, skuldrene og lårene er dækket til, vælg et par luftige bomuldsshorts, der ikke sidder for tæt samt en luftig skjorte eller t-shirt. Tætsiddende sportstøj kan også være en god idé, så længe der er tale om svedtransporterende materiale. 

  • Tidsforskel

    Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand er 5 eller 6 timer, da Thailand ikke har sommer- og vintertid. Er det sommertid i Danmark, er Thailand 5 timer foran dansk tid. Er det vintertid i Danmark, er Thailand 6 timer foran dansk tid.

  • Vaccinationer

    Tid til ro vejleder ikke omkring vaccinationsprogrammer. Vi opfordrer til at kontakte egen læge for råd og vejledning om vaccination i forbindelse med rejser til Koh Chang, Thailand. Normalvis anbefales vaccination mod hepatitis (leverbetændelse) og difteri (stivkrampe).

  • Værelsets aflevering

    Ifølge internationale hotelregler skal værelset forlades senest kl. 10.00 sidste feriedøgn. Værelset skal være klargjort til nye gæster senest kl. 15.00. Det endelige tidspunkt for aflevering af værelset i forbindelse med hjemrejsen oplyses af rejselederen. Sker afrejsen sent på dagen, vil der dog oftest være adgang til et fælles værelse, hvor der kan skiftes tøj m.m. inden afgang.

  • Valuta og prisniveau

    Valutaen i Thailand er thailandske baht (THB). Kursen er ca. 19,08, dvs. at 100 baht svarer til ca. 19,08 danske kroner.

    Forvent at prisniveauet i Thailand er 38-77 % lavere end i København (Februar 2025).

  • Vand

    Vandet på retrætet kan købes på flaske, og der udleveres hver dag en halvliters glasflaske pr. person uden beregning. Der er desuden gratis drikkevand i vandkøleren, som står i receptionen. Her kan du fylde din medbragte vanddunk og glasflasken fra værelset.

Mere end bare et yoga retreat i Thailand

Programmet inviterer til fællesskab, men samtidig er der masser af tid til at fordybe sig i yoga, mindfulness eller på sin terrasse med en god bog.

Vi har et afvekslende program, hvor du kan opleve alt fra jungletrekking i den nærliggende jungle til besøg i den lokale landsby. Vi har også arrangeret en tur til Pakbia National Marine Park, der byder på en naturoplevelse i nogle af de smukkeste omgivelser Thailand har at tilbyde.

Hver aften er der mulighed for fællesspisning, hvor du kan dele dagens oplevelser med andre rejsende, eller du kan vælge en stille stund på din terrasse, hvor du kan nyde roen og tage dagen ind.

Der er i pakken inkluderet daglig yoga på engelsk og dansk. Derudover er der inkluderet 60 minutters massage efter eget valg (Thaimassage eller oliemassage) og gratis kayak (60 minutter), samt velkomstmiddag, afslutningsmiddag og halvpension.

Glæd dig til en helt fantastisk morgenmadsbuffet.